Hvad betyder det, når du ændrer i indstillingen Trainer Difficulty og hvad kan det bruges til?

Denne indstilling kan du bl.a. bruge for at skabe et så realistisk billede af, at når du træner virtuelt, er oplevelsen tæt på, som når du træner på stigninger i den virkelige verden.

td

Det hele handler om gearing

Lidt forklaring om kassette. Kassetten er de tandhjul der sidder på baghjulet og de fåes i mange forskellige udgaver. En 11 speed kassette betyder at der er 11 tandhjul med forskellige antal tænder. F.eks. 11/30, som betyder at det mindste tanhjul har 11 tænder og det største har 30.

Hvilken kassette sidder der på dit baghjul og hvilken kassette sidder der på din hometrainer?

Hvis du kun har 1 cykel ,skal du have en kassette på din hometrainer der er magen til den, som du har på dit baghjul. Hvis du har en gearing til bjergkørsel på dit baghjul og det samme på din hometrainer, f.eks. 11 speed kassette 11/30 eller 11/32 eller 11/34, så er det en god idé at sætte Trainer Difficulty til Max, da det giver den tætteste oplevelse på virkeligheden

Hvis du har en ældre racer og normalt ikke køre på lange stigninger, så har du muligvis en 8 speed kassette 13/26. Det kan være en udfordring at køre på lange stigninger med med denne gearing og derfor er det måske en god idé at sætte Trainer Difficulty til 50%. Det betyer naturligvis at du kan blive overrasket hvor hårdt det i virkeligheden er, hvis du en dag cykler på en lang stigning, i den virkelige verden, med samme gearing.

Hvis du derimod har 2 cykler med forskellige gearinger og cyklen du kører på ude har en bjerggearing (f.eks. 11 speed kassette 11/32) og cyklen som du har sat i hometraineren, har har en gearing til flad rute (8 speed kassette 13/26). I dette setup vil det give god mening at køre med Trainer Difficulty til 50% da du har flere gear at køre med og derfor vil oplevelsen føles mere ens når der køres ude.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke påvirker de watt som du lægger i din træning, uanset hvad din Trainer Difficulty er sat til

Rigtig god træning